To grow a better world. Naturally
I snart 150 år har vi arbejdet med at skabe naturlige løsninger til fødevare-, sundheds- og landbrugssektoren gennem vores gode bakterier og enzymer. Ved hjælp af disse kan man producere mere med mindre og imødegå globale udfordringer som madspild og overforbrug af antibiotika og pesticider. Hver dag indtager over en milliard mennesker et produkt, der indeholder en naturlig ingrediens fra Chr. Hansen. Drevet af vores mangeårige fokus på innovation og ønske om at bane vejen for ny videnskab er vores formål – To grow a better world. Naturally. – hjertet i alt, hvad vi gør
Johanne bidrager til grønnere produktion
I mit arbejde optimerer jeg Chr. Hansens produktion og processer. Jeg arbejder bl.a. på et initiativ, hvor vi koncentrerer vores bakteriekulturer mere. Det betyder, at vi kan reducere vores CO2 forbrug med 2.500 ton/år, hvilket svarer til forbruget i ca. 315 private hjem. Det er en stor motivationsfaktor for mig. Jeg er uddannet mejeriingeniør og har derudover projektledererfaringer og kurser.
Johanne, Senior Specialist Global PMG hos Chr. Hansen