Brænder for naturen
Vores strategiske fokus er naturlig vækst, hvor vi ønsker at udvikle virksomheden på en måde, der er i harmoni med klima, natur og samfund.
Vi brænder for naturen, og med 1000 medarbejdere og en årlig omsætning på 2 mia. kr. er vi Danmarks største og ledende virksomhed inden for serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt åbne rum i byerne. Naturlig vækst er vores strategiske retning. Her arbejder vi med at øge naturens biodiversitet, sikre genanvendelse af naturens knappe ressourcer og bekæmpe klimaforandringer.

Laura arbejder med skovens ydelser i symbiose
Som skov- og landskabsingeniørstuderende var jeg i praktik hos Dalgas (Tidl. HedeDanmark). Nu arbejder jeg her som skovfoged, hvor jeg løser opgaver for skovejere. Jeg arbejder bl.a. med skovens ydelser i symbiose, dvs. skovdyrkning, CO2-optag, biodiversitet og det rekreative. Det gør jeg gennem formidling og læring til skovfogederne, skovejerne og skovgæsterne.
- Laura Bjerre Jordans, skovfoged hos Dalgas