Det lærer du
Som slagter lærer du, hvordan du slagter og partere kreaturer og svin. Du arbejder med forskellige udskæringer og forarbejdninger af kødet, da hvert eksportland har forskellige ønsker til dette.
Du får også styr på regler og love for feltet samt at kvalitetskontrollere kødet.
Erhvervsuddannelsen består af grundforløb 1 og/ eller grundforløb 2 og et hovedforløb. Grundforløbene varer hver 20 uger. Herefter går du videre til hovedforløbet, hvor du veksler mellem at gå i skole og være i praktik resten af tiden.
Vil du være slagter, skal du starte på ZBC i Roskilde. Uddannelsen til gourmetslagter kan du tage på forskellige erhvervskoler i hele landet.
Jobbet
Som slagter arbejder du typisk på slagterier, i slagtehuse eller i slagterbutikker. Med afsæt i din uddannelse ved du, hvad der er efterspurgt, og du skærer kødet herefter.
Du kan vælge mellem forskellige specialer og arbejde med lige det, som du synes er bedst. Fx pølsemager eller svineslagter.
Er du blevet inspireret af en spændende branche? Det er meget mere, end du tror!
Læs mere på ug.dk