Det lærer du

Med en kandidat i klimaforandringer lærer du om klimaforandringer på mange niveauer. Det handler om klimaets udvikling, menneskets tilpasning hertil og om de økonomiske effekter af forandringerne.

Du lærer at forstå klimasystemets funktion, årsager til forandringer, hvordan menneskers ressourcer og levestil påvirker klimaet og hvordan, klimaforandringer kan være med til at påvirke sikkerheden og internationale relationer i verden.

Du får således en masse viden og kompetencer inden for videnskabelige fagområder som fx samfundsvidenskab, geofysik og geopolitik. 

Mød Kenneth, der er cand.scient i klimaforandringer

Klimaforandringer er en kandidatuddannelse, der varer 2 år, og som tages på Københavns Universitet.

Inden du kan starte, skal du have en relevant bacheloruddannelse, som fx naturressourcer

Jobbet

Med en uddannelse i klimaforandringer er du meget eftertragtet og kan få job mange forskellige steder.

Klimaudfordringerne skal nemlig løses på flere områder, og du er en stor hjælp for både myndigheder, kommuner, brancheorganisationer og private virksomheder, der skal tilpasse sig forandringerne og en hjælp til dem, som skal rådgive andre. Her kan du være med til at udarbejde diverse strategier og handlingsplaner og hjælpe med en mere grøn omstilling og ansvarstagen. Du bliver en vigtig specialist og konsulent inden for dit område.

Du kan også arbejde med forskning eller undervisning, hvor formidling spiller en stor rolle. Eller i større industrivirksomheder med fokus på udvikling af miljø- og energiteknologier.

Er du mere til en international karriere, er det også en stor mulighed.

Er du klar på at tage en vigtig uddannelse for fremtidens klima? Nye og bedre løsninger kommer ikke af sig selv... der er brug for dig!

Læs mere på ug.dk