Det lærer du

Uddannelsen giver en grundlæggende viden om rensning af husdyrtarme. Dette inkluderer bl.a. sortering, rensning og efterbehandling af de rensede tarme, både manuelt og med maskiner.

Du lærer om hygiejne under produktionen samt kvalitetskontrol, da det er meget vigtigt, at tarmene er helt rene, inden de sendes videre i produktionen – enten til fremstilling af fødevarer eller til medicinalindustrien. Lagerstyring og budgetplanlægning og ikke mindst arbejdssikkerhed er også vigtige emner på skolen.

Det er en uddannelse, der kræver sans for detaljen, og du skal kunne lide at arbejde sammen med andre.

Mød Paulina, der er mestersvend i kødbranchen

Erhvervsuddannelsen til tarmrenser består af grundforløb 1 og/ eller grundforløb 2 og et hovedforløb. Grundforløbene varer hver 20 uger. Herefter går du videre til hovedforløbet, hvor du veksler mellem at gå i skole og være i praktik resten af tiden.

 

Du uddannes på ZBC i Roskilde.

Jobbet

Et job i kødbranchen er fyldt med mange spændende muligheder. Du kan fx vælge at bruge din uddannelse i udlandet og lære en masse nyt på en udenlandsk arbejdsplads.

Som tarmrenser arbejder du med at rense, pakke og konservere tarme, som bruges i bl.a. fødevareproduktionen eller medicinalindustrien og eksporteres til hele verden. Men du kan samtidig også være den person, der skal sikre, at hele afdelingen hænger sammen og stå for koordinering af medarbejdere og løn.

Derudover skal du sørge for at alt arbejdes udføres korrekt ned til mindste detalje og stå for kvalitetskontrol af produkterne.

Der er garanti for praktikplads og job, samtidig med du får en god løn. Hvis det er attraktivt, så skynd dig at søge ind – der er stærkt brug for dig!

Se mere på ug.dk